Ved 50-250 brugere er netværket ikke længere noget, man kan improvisere sig ud af. Der er flere lokationer, hjemmearbejdspladser, gæster, produktion og krav udefra. Vi bygger og driver et anlæg, der er dokumenteret, segmenteret og overvåget.
Når 150 mennesker ikke kan arbejde, er en times nedetid dyrere end det meste af det udstyr, der kunne have forhindret den. Derfor handler et netværk i denne størrelse lige så meget om redundans, overblik og dokumentation som om hastighed.

Kontor, produktion, gæster, kameraer, bygningsstyring og servere ligger på hver sit netværk med regler for, hvem der må tale med hvem. Det begrænser skaden, hvis noget bliver kompromitteret, og gør fejlsøgning langt hurtigere.
Afdelinger, lagre og udesteder bindes sammen, så de opfører sig som ét netværk med samme regler og samme Wi-Fi-navn. Medarbejdere kan gå fra hovedkontoret til afdelingen og være på uden at tænke over det.
To internetforbindelser med automatisk omskiftning, redundant strøm til kernen og switche, der kan miste én uden at tage hele huset med. Vi aftaler, hvad der skal være dobbelt op på, ud fra hvad nedetid faktisk koster jer.
Medarbejdere logger på med deres egen konto frem for en fælles kode, så adgang forsvinder, når en medarbejder stopper. Gæster og eksterne får tidsbegrænset adgang på deres eget net.
Kantine, kontorlandskab, mødelokaler og lager har vidt forskellig tæthed. Vi dimensionerer efter antal enheder pr. område og sætter kanaler og effekt, så accesspointene ikke står og forstyrrer hinanden.
Tegninger, IP-planer, udstyrslister og konfigurationer holdes opdaterede og er tilgængelige for jer. Det er både det, der gør fejlretning hurtig, og det, en revisor eller en NIS2-vurdering spørger efter.
🌐
Alt udstyr er overvåget, og opdateringer kører efter en fast plan i vinduer, I selv har været med til at lægge. Vi rapporterer på driften, så I kan se, hvordan netværket faktisk har haft det – ikke bare hvad der brændte.
Vi ser på lokaler, antal brugere og enheder og laver en dækningsplan, der passer.
Access points, kabling og opsætning monteres og testes, så dækningen er i top fra start.
Vi holder netværket kørende, opdaterer det og hjælper, når I har brug for det.
Vi laver en gennemgang af det, I har i dag, og giver en konkret plan for, hvad der bør laves nu, og hvad der kan vente.
Få en uforpligtende snak og et tilbud – ring på 60 70 80 87 eller skriv til os.
Kontakt Fisker IT